Kontakt

ConCura har ansat ny administrerende direktør

ConCura har ansat Laila Gardezi Aggergaard som ny administrerende direktør.

Laila Gardezi Aggergaard kommer med en omfattende og særdeles relevant ledelsesbaggrund fra det specialiserede socialområde.

De seneste syv år har Laila været forstander for Brøndby Kommunes botilbud på det specialiserede voksenområde, hvor hun har haft det overordnede ansvar for at samle, konsolidere og videreudvikle området. Hun har stået i spidsen for en strategisk samling af tilbuddene og har herigennem etableret nye specialiserede tilbud. Arbejdet har haft et klart fokus på høj faglig kvalitet, målgruppetilpasning, økonomisk bæredygtighed og sikker drift.

Laila har solid erfaring med udvikling og implementering af faglige metoder. Hun har arbejdet målrettet med at sikre sammenhæng mellem faglig kvalitet, arbejdsmiljø og dokumentation samt med differentierede takster og styring af komplekse tilbud.

Derudover har Laila ledelseserfaring fra både myndigheds- og udfører området, hvilket har givet hende en dyb forståelse for hele værdikæden fra visitation, myndighedskrav og samarbejde med kommuner til drift, kvalitet, tilsyn og effekt i de konkrete tilbud. Denne helhedsforståelse er central i arbejdet med at udvikle bæredygtige tilbud i tæt samspil med samarbejdspartnere og pårørende.

Laila har betydelig erfaring med strategisk ledelse, organisationsudvikling og økonomistyring samt med at lede store organisationer med mange medarbejdere og flere ledelseslag. Hendes ledelsesstil er kendetegnet ved tydelig retning, klar og transparent kommunikation samt en inddragende tilgang, hvor ansvar, faglighed og kvalitet går hånd i hånd.
Uddannelsesmæssigt er Laila uddannet socialpædagog og socialformidler og har desuden en master i offentlig ledelse, som understøtter hendes mangeårige praktiske ledelseserfaring. Kombinationen af stærk praksisforståelse og strategisk ledelseskompetence gør hende særligt velegnet til rollen som administrerende direktør i ConCura.

Bestyrelsen har i ansættelsen lagt vægt på Lailas evne til at udvikle og drive specialiserede tilbud af høj kvalitet, sikre stabil drift og skabe stærke relationer – både internt i organisationen og i samarbejdet med myndigheder, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Laila ser meget frem til at tiltræde:

“Jeg glæder mig meget til at starte i ConCura. Organisationen står allerede på et solidt fundament med et stærkt og tydeligt værdigrundlag. Det giver et rigtig godt udgangspunkt for den videre udvikling. Jeg ser frem til samarbejdet med medarbejdere, ledelsesgruppe og bestyrelse, hvor vi sammen kan skabe stærke og bæredygtige tilbud med høj faglig kvalitet.”

Hun tilføjer:
“Samarbejdet med pårørende, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere er helt centralt. Tydelig og transparent kommunikation er afgørende, og jeg vil prioritere, at vi sammen skaber helhedsorienterede, funktionsbestemte og tilstandsspecifikke indsatser”

© 2026 Fonden ConCura | Hjemmeside af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram