Hvad er ART?:
ART er et kognitivt adfærdsterapeutisk gruppeforløb og en pædagogisk metode, der hjælper børn og unge til at styrke deres sociale færdigheder, deres sociale dannelse og netværk. ART står for Aggression Replacement Training. Det er udviklet af Arnold Goldstein i 1978. Eva Findler har medvirket til at udvikle komponenten Følelse- og Vredesregulering, og Lawrence Kohlberg, Barry Glick og Gibbs har i 1963 medvirket til at udvikle komponenten Moralsk Ræsonnement.
Programmet består således af 3 komponenter:
1. Sociale færdigheder (adfærds- og kompetenceændringer)
2. Følelses- og vredesregulering (sætte ord på følelser, problemløsning og håndtere konflikter)
3. Moralsk ræsonnement (kognitive processer, hvor der trænes i at træffe beslutninger)
ART retter sig mod børn og unge samt andre, der skal lære social dannelse og udvikle nye sociale kompetencer, relationer og netværksdannelse. Derfor kan alle børn deltage og medvirke i ART. ART er ment til at være forebyggende. Formålet med metoden er, at børn og unge skal lære disse færdigheder, inden de skal starte i skole, og mens de går i skolen.
ART retter sig også mod den gruppe børn og unge, der er socialt udsatte og har vanskeligt ved at lære nye færdigheder og tilpasse sig relationer. ART har vist sig at være en velegnet metode til at lære børn og unge nye sociale færdigheder samt styrke deres dannelse og netværk.
Hvordan foregår det:
Et ART-forløb består af 30 timer fordelt på 10-12 uger. Forløbet er indlagt i undervisningstiden og ledes af to certificerede trænere. Hver træningstime består af en hovedlærer og en hjælpelærer. Lærerparret indgår som et træningspar, der skal forberede træningen og undervisningen og demonstrere forskellige rollespil. De 30 træningstimer veksler imellem 10 gange sociale færdigheder, 10 gange vredeskontrol og 10 gange moralsk ræsonnement.
Virker det?
ART er blandt de pædagogiske metoder der kan valideres. Siden 1978 har det været sparsomt med validerede resultater, idet undersøgelserne og resultaterne stort set er foretaget af programudviklerne selv. De målgrupper, hvor der er foretaget undersøgelser, er inden for børn- og ungeområdet, fx daginstitutioner, døgninstitutioner, opholdssteder og på skoleområdet (Barnoski og Aos 2004, Gundersen & Svartdal 2006, Nugent og Bruley 1998 og Winnimaki 1999).
ART er på Socialstyrelsen liste over dokumenterede metoder i socialt arbejde med børn og unge. Effektstudier viser en signifikant mindre aggressiv adfærd og øgede sociale kompetencer blandt de børn og unge. som har deltaget i et ART-forløb. ART har været tilbudt i Danmark siden 2010 og tilbydes bl.a. til udadreagerende unge på døgninstitutioner, sikrede institutioner, i dagbehandlingstilbud og i enkelte skoler.
Kilde: Socialstyrelsens hjemmeside.
Cool kids er et videnskabeligt baseret og effektivt angsthåndteringsprogram, der bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi. Programmet er udviklet i Australien og er derefter senere blevet oversat til dansk ved Århus Universitet.
Cool Kids er overordnet et program, der introducerer børn, unge og deres forældre til konkrete metoder og strategier, som kan gøre det lettere at håndtere angst og ængstelighed. Der lægges vægt på anvendelse af færdigheder og teknikker i praksis gennem øvelsesopgaver - både i sessionerne og derhjemme mellem sessionerne.
TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and Related Communication Handicapped Children.
TEACCH er en struktureret pædagogisk referenceramme, der indebærer, at vi arbejder målrettet, systematisk og struktureret med opbygningen af et miljø, som er forudsigeligt og overskueligt.
Der arbejdes med tydelighed, visualisering og gentagelser ud fra en humanistisk synsvinkel.
Grundtankerne bag TEACCH udspringer af kognitiv psykologi og lægger vægt på, at autisme er et handicap, som påvirker mennesker meget forskelligt. Da handicappet sjældent optræder isoleret, er det selvfølgelig ikke muligt at opstille retningslinjer, som vil passe på enhver undervisningssammenhæng.
Undervisning af elever med autisme må, som al anden specialundervisning, tage sit udgangspunkt i de særlige udviklingspotentialer og undervisningsbehov, den enkelte fremviser. Undervisning tilrettelagt for elever med autisme kræver dog specialviden og tilgang til faglig supervision, og det kræver, at undervisningsmiljøet tilpasses via en systematisk organisering af tid, rum og indhold.
En struktureret tilrettelagt undervisning af børn med autisme vil, ud fra TEACCH-konceptet rumme flere dimensioner:
• Første dimension rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme. Den enkelte underviser må kende omfanget af de problemer, han/hun stilles over for, og underviseren må have kendskab til det særlige udviklingsforløb, der kendetegner mennesker med autisme.
• Anden dimension rummer en grundig beskrivelse af eleven - ikke blot som en person med autisme, men som en hel og unik person. Skole-hjem relationen, tværfagligheden og den individuelle undervisningsplan er nogle af de væsentlige aspekter inden for denne dimension.
• Tredje dimension rummer begrebet ”alternativ mening”. Begrebet ”alternativ mening” dækker en række forskellige strategier og søgemodeller, som udvikles individuelt ud fra elevens særlige evner og behov. Visualisering, konkretisering, systematik samt organisering af tid og rum kan henføres til denne dimension. Der kan eksempelvis være tale om støtte til eleven via farvekoder, tegn, piktogrammer, guidesystemer el. lign., således at forventninger og intentioner bliver direkte synlige: Hvori består opgaven? Hvor kan en opgave udføres? Skal den udføres selvstændigt eller i en social kontekst (kontakt)? Hvornår er aktiviteten færdig? Hvad skal der ske bagefter? Hvordan kommer man videre til denne næste aktivitet? osv.
• Fjerde dimension rummer det livslange perspektiv. Selv om autisme er et livslangt handicap, har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af elevens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder.
• Femte dimension rummer en erkendelse af, at undervisning er en dynamisk proces, hvor problemer med social forståelse, kommunikation, abstraktion, begrebsdannelse, differentiering og generalisation konstant må finde nye løsninger. Det er krævende at arbejde med den strukturerede pædagogik. Skal alle fem dimensioner være til stede i ethvert undervisnings- og behandlingsforløb fordrer det en betydelig kreativitet og dynamik fra pædagogens side.
Læs mere TEACCH i ”Autisme. Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis” af Theo Peeters.
Styr dit eget Skib er et materiale til børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Styr dit eget Skib henvender sig direkte til barnet eller den unge selv. Materialet gennemarbejdes sammen med elevens klassepædagog over en periode på 10-12 uger. Undervejs i forløbet snakkes, lyttes, afprøves, trænes og evalueres løbende ud fra kognitive adfærdspædagogiske perspektiver.
Guiden består af 25 råd og redskaber til det gode, det svære og det sjove i livet med ADHD. Guiden er målrettet til de 10-15 årige, men kan i justeret form også være relevant for andre aldersgrupper. Materialet er en mulighed blandt flere metoder til at give barnet eller den unge indsigt i at håndtere sin ADHD-diagnose, således at den hæmmer livet mindste muligt. Det handler om at lære sig selv at kende samt tage ansvar for sig selv og sin kontakt til andre.
På ConCura Skolen tilbyder vi vores elever forløb med yoga og mindfulness som et terapeutisk redskab, der støtter og styrker eleverne mentalt og fysisk.
Mindfulness handler om at skabe balance i sindet, være nærværende i nuet og styrke selvværdet hos vores elever. Suppleret med Yoga som bevægelsesform udvikles ligeledes fysisk balance. De to metoder kombineret kan hjælpe med stresshåndtering, selvregulering og mentaltræning.
I vores yoga- og mindfulnessforløb arbejder vi med afspænding og åndedræt, hvilket afhjælper spændinger i musklerne samt hovedpine. Yoga og mindfulness øger opmærksomheden på kroppen, hjælper på kontrollen over energi og beroliger det rastløse. Særligt med yoga strejker og styrker vi musklerne og øger vores bevidsthed om kroppens holdning. Dette imødekommer de behov, mange unge i dag har med en lidt forjaget og samtidig stillesiddende hverdag. Rent fysiologisk vil kroppen ved hjælp af stræk og afspænding lukke op for blodgennemstrømningen helt ind til celleplan. Vores celler kan således lettere frigøre affaldsstoffer og optage næring. Bevægelserne og afspændingerne har således en sund effekt på kredsløb, nervesystem, muskler, led og knogler.
Yoga og mindfulness bliver ikke praktiseret som en religiøs eller åndelig undervisning af vores elever. Vi ønsker at formidle og understøtte en opmærksomhed på at styrke sin indre balance samt være nærværende og i kontakt med sig selv. Samtidig øges også opmærksomheden på at behandle andre mennesker ordentligt, således at også de har mulighed for at arbejde med sig selv.
Det er frivilligt at deltage i planlagte yoga- og mindfulnessforløb. Skolen har indrettet et yogarum, hvor man i rolige rammer har mulighed for at fordybe sig i denne træning. Flere medarbejdere på ConCura skolen har deltaget i kursusforløb om skoleyoga og mindfulness.
ADL står for Almindelig Daglig Levevis.
I samarbejde med forældre og sagsbehandler kan ConCura Skolen indgå som aktør i indsatser omkring hygiejne, kost og motion.
Supervision og PPR
ConCura Skolen er i løbende kontakt med Holbæk Kommunes læringskonsulent (PPR), der besøger skolen ca. en gang om måneden. Her er fokus på observation samt faglig og pædagogisk sparring.