En dejlig vinterferie med sjov, motion og oplevelser

Oprettet d.

En dejlig vinterferie med sjov, motion og oplevelser
En dejlig vinterferie med sjov, motion og oplevelser
En dejlig vinterferie med sjov, motion og oplevelser
En dejlig vinterferie med sjov, motion og oplevelser

Hos Fonden ConCura ved vi, hvor vigtigt gode ferieoplevelser er for børn og unge. Det giver noget at mindes og noget at snakke med vennerne om. Derfor er vinterferie og sommerferie en fast del af Fonden ConCuras tilbud til unge på vores aflastningsafdeling og opholdssted.

I år var Opholdsstedet taget på kombineret storby- og skiferie i Tjekkiet. De boede på et skisportssted, hvorfra der kun var to timer ind til centrum af Prag. Her blev der bygget snemand, stået på ski og kælket i stor stil, og sne var der nok af, endda så meget, at en af dagene måtte tilbringes indendørs. Men så stod den i stedet på hjemlig hygge med brætspil i hinandens gode selskab. Inde i Prag gik turen rundt til byens smukke seværdigheder, så der også blev et kulturelt indspark på turen.

Aflastningen var draget til Lalandia, hvor dagene gik med at boltre sig i alle de sjove pools og vandrutsjebaner. Som ventet var børnene vilde efter at komme afsted til badelandet hver eneste dag, men der blev også tid til at lege i Monky Tonky-land og hygge med brætspil og film i hytterne. Opholdet blev sluttet af med en middag i buffetrestauranten, hvor maverne blev fyldt godt op ovenpå på en aktiv uge.

Vi glæder os over ferier som disse, der både giver børnene gode oplevelser i hinandens selskab og varme minder at tænke tilbage på, men hvor de anderledes oplevelser også er med til at stimulere og styrke deres udvikling. Ferier vil fortsat være en central del af Fonden ConCuras tilbud, og vi ser frem til mange gode ture i selskab med vores børn og unge.