Hvad tilbyder vi?

Klubben er åben alle hverdage fra kl. 14.15–16.00, men der er mulighed for at blive i klubben til kl. 17.00. Bliver man til kl. 17.00, skal forældrene dog selv hente barnet.
 
I skoleferierne er klubben åben fra kl. 9.00–16.00.
I ferier er tilbuddene ofte "ud af huset-arrangementer”: Ture i skoven, til stranden, i biografen, teatret mm. Der kan forventes en mindre egenbetaling på større aktiviteter ud af huset.
 
Klubtilbuddet gives i de unges fritid, hvorfor de vigtigste omdrejningspunkter for den pædagogiske praksis ersociale aktiviteter, leg, sport og hygge efter skoletid. Andre vigtige omdrejningspunkter er selvstændighedsudviklingen og selvbestemmelsesretten, der bl.a. styrkes ved, at de unge skal lære selv at vælge, hvilke aktiviteter, de har lyst til at deltage i, og at stå ved dette valg.