Hvad tilbyder vi

ConCura-Skolen tilbyder undervisning på tre hold: indskoling, mellemtrin og udskoling. Eleverne placeres på et af de tre hold ud fra deres alder og/eller sociale og faglige niveau.  
 
Eleverne undervises i små grupper på tre-seks elever, hvor der er fokus på hver enkelt elevs særlige behov. Hver dag indledes med moduler i dansk, matematik og engelsk, mens eftermidda­gene er et varieret udbud af idræt, udeliv og værksteder. Dette skaber en afvekslende og aktiv hverdag, samtidig med at alt foregår inden for kendte og forudsigelige rammer. 
 
Alle elever med specifikke behov kan udvikle sig på ConCura-Skolen. Elever med ADHD, OCD og andre diagnoser inden for autismespektret kan i kraft af de små undervisningshold få særlige udviklingsmuligheder fagligt såvel som socialt.
 
Gennem klare rammer og forpligtende relationer skaber vi rum for, at eleverne kan opøve og træne de færdigheder, der mangler, før de kan deltage i ordinære skole-, fritids- og uddannelsestilbud på lige fod med andre børn og unge. Det overordnede formål med skolegangen er at ruste børnene og de unge til at blive selvhjulpne og ansvarlige voksne.
 



 
Hent information i PDF-format: